- Vi ser frem til en stor genforening, siger han til tv-stationen ABC.
Jessica Buchanan blev sammen med danske Poul Hagen Thisted taget som gidsel i Somalia i efteråret.
Begge arbejder for Dansk Flygtningehjælp som mineryddere.
I sidste uge sluttede deres trængsler, og det var den amerikanske elitestyrke Navy Seals, der satte punktum.
Det skete, da soldaterne gik i aktion og befriede de to gidsler. Ni gidseltagere blev dræbt.
Efter befrielsen blev de to nødhjælpsarbejdere fløjet til en amerikansk base på Sicilien, og her er de blevet undersøgt og har fået læge- og psykologihjælp.
- De oplysninger, vi har fået, er, at hun har det godt, siger hendes far til ABC.
- Vi glæder os meget. Jeg kan næsten ikke udtrykke med ord, hvordan det vil være at se hende, tilføjer John Buchanan om sin 32-årige datter.
Det er ikke umiddelbart klart, hvornår den 60-årige Poul Hagen Thisted vender hjem til Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde