Jihadist bag drab i supermarked begravet nær Paris
Amédy Coulibaly myrdede under dramatiske dage i Frankrig en betjent og fire handlende. Nu er han begravet.
Den sidste af de tre militante islamister, der tidligere på måneden dræbte 17 mennesker i Paris, er fredag blevet begravet nær den franske hovedstad.
Det sker, efter at mandens hjemland, Mali, har afvist at modtage liget af Amédy Coulibaly, siger politikilder ifølge AFP.
Amédy Coulibaly dræbte under de dramatiske dage i Frankrig en kvindelig politibetjent og tog gidsler i et jødisk supermarked.
Inden han blev skudt af politiet, nåede han at tage livet af fire gidsler.
Ifølge politikilderne fandt begravelsen sted på den muslimske afdeling af Thiais-kirkegården ved Paris.
Amédy Coulibalys familie ønskede at begrave ham i Mali, men det ville myndighederne i det afrikanske land altså ikke være med til.
De to andre jihadister, brødrene Cherif og Said Kouachi, blev begravet i sidste uge i de byer, hvor mændene havde levet.
Det drejer sig om henholdsvis Gennevilliers nær Paris og byen Reims i det nordøstlige Frankrig.
Begge blev placeret i anonyme grave for at forhindre, at gravstederne blev gjort til mål for ekstremistiske pilgrimme.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde