Jihadister: Vi stod bag bombe mod egyptisk politi
En islamistisk gruppe, der er inspireret af terrornetværket al-Qaeda, siger juledag, at den stod bag en selvmordsbombe mod en egyptisk politistation, der kostede 15 livet.
Bombeattentatet juleaftensdag mod en politistation i Mansoura nord for Kairo var det mest blodige, siden Egyptens hær i sommer afsatte den folkevalgte islamiske præsident, Mohamed Mursi.
- Jeres brødre i Ansar Beit al-Maqdis har med guds hjælp været i stand til at ramme politihovedkvarteret i Daqhaleyam hedder det i en erklæring, som jihad-gruppen har lagt på internettet.
Den islamistiske gruppe er hjemmehørende i Sinai, hvor militante grupper har givet overgangsregeringen i Egypten mange problemer.
Over 100 politifolk og soldater er dræbt, siden Mursi blev afsat den 3. juli.
Politiet og myndighederne hævder, at der er en forbindelse mellem Mursis moderate Muslimske Broderskab og de militante islamister, men de har ikke fremlagt nogen beviser.
Det Muslimske Broderskab var i øvrigt hurtigt ude med en erklæring, hvor det fordømte selvmordsbomben i Mansoura.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned