Rocklegenden Jimi Hendrix' hjem i London vil i næste måned blive åbnet for offentligheden. Det sker i forbindelse med 40-året for hans død.
Hendrix' lejlighed i Mayfair vil være åben for publikum fra den 15. til den 26. september. Det var her, han skrev musik, øvede og lejlighedsvis optrådte.
Åbningen af hans taglejlighed sker i forbindelse med en udstilling på Handel House Museum, "Hendrix in Britain", hvor nogle af hans klædedrager og den karakteristiske bredskygge hat kan ses.
- Vi er begejstret for at kunne åbne lejligheden, som var Hendrix' sande hjem under, hvad der forekom som en uendelig turnévirksomhed i Storbritannien og andre steder, siger museets inspektør, Sarah Bardwell.
Jimi Hendrix døde den 18. september 1970, da han kun var 27 år gammel, efter en fest i London. Ikke mange dage forinden - den 2. september - optrådte han i Århus, og her sank han sammen på scenen efter få numre og måtte opgive koncerten.
Dødsårsagen var formelt en overdosis af sovemedicin, men han var kendt for at være stærkt afhængig af narko.
Hendrix var amerikansk statsborger. Han var født i Seattle i staten Washington. Her ligger han også begravet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker