Jimmy Carter i fem punkter

Offentliggjort Sidst opdateret

USA's tidligere præsident Jimmy Carter døde den 29. december i en alder af 100 år. Han var præsident fra 1977 til 1981. Hans præsidenttid blev plaget af en række problemer, og eftertiden dømte ham som en svag præsident. Men eftertiden har også bedømt ham som USA's "bedste ekspræsident".

* Født og opvokset i den lille by Plains i delstaten Georgia. Her blev han gift i 1946 med Rosalynn Smith. Det var også her, at han døde. Han og hans kone købte i 1961 et hus i Plains. Han ejede det til sin død.

* I hans præsidenttid fik han mindst én stor succes, der stadig er synlig og har stor betydning. Han fik en fredsaftale i stand mellem Israel og Egypten.

* Jimmy Carter var en kristen mand. Han var fortaler for ligestilling, herunder kvindelige præster, og det var ikke alle i USA's kristne kirke, der brød sig om det. Hans holdning betød, at en del troende kristne forlod Det Demokratiske Parti, som Carter tilhørte.

* Efter tiden som præsident etablerede han The Carter Center. Det er en velgørenhedsorganisation, som arbejder for global sundhed, for fred og for menneskerettigheder.

* I 2002 fik han Nobels fredspris for sit mangeårige humanitære arbejde.

Kilder: AFP, Reuters, NPR og CNN.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.