J.K. Rowling skrev den første bog om Harry Potter, da hun var enlig mor og levede af hjælp fra det offentlige.
Efter en stribe succesbøger om troldmandslærlingen er hun endog meget velhavende og offentlig kendt, og fra denne position går hun verbalt til angreb på David Cameron, leder af de britiske konservative, der forsøger at vriste magten fra Labour og premierminister Gordon Brown ved parlamentsvalget den 6. maj.
Cameron, skriver Rowling i et indlæg i avisen The Times, er "totalt uvidende" om, hvordan fattige mennesker lever.
Rowling, der støtter Labour med donationer, har set sig gal på de konservatives forslag om en skattelettelse på 150 pund. Det svarer til blot 1300 kroner, men Cameron har sagt, at det mere er signalet end beløbet, der er det væsentlige.
- Ingen, der har oplevet fattigdom, vil sige, at "det er ikke pengene, det er signalet". Når man mangler to pence for at kunne købe en dåse bønner, og dit barn er sulten, så er det pengene. Mår man overvejer butikstyveri for at skaffe bleer, så er det pengene, skriver hun og fortsætter:
- Hvis Camerons eneste praktiske råd til kvinder, der lever i fattigdom og er eneforsørgere, er at gifte sig og få 150 pund, så afslører han sig selv som totalt uvidende om deres virkelige situation.
J.K Rowling er i øvrigt ikke den eneste berømthed, der har blandet sig i valgkampen i Storbritannien.
I sidste uge præsenterede Cameron en ny politik inden for kommunalområdet, og ved sin side havde han skuespilleren Michael Caine.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde