Joe Biden vinder udskudt primærvalg på Hawaii
Joe Biden vinder Demokraternes primærvalg på Hawaii. Afstemningen skete via brev på grund af coranavirussituationen. (Arkivfoto). Foto: Kevin Lamarque/Reuters
Kevin Lamarque/Reuters
Demokraternes primærvalg på Hawaii giver Joe Biden nok en sikker sejr på vejen mod at blive Trumps udfordrer.
USA's tidligere vicepræsident Joe Biden vinder Demokraternes primærvalg på Hawaii. Det oplyser partiets afdeling i delstaten lørdag lokal tid, skriver CNN.
Biden fik 63,2 procent af stemmerne, mens senator Bernie Sanders fik 36,8 procent.
Den 77-årige Biden er den eneste tilbageværende kandidat i kampen om at blive sit partis udfordrer til præsident Trump ved valget i november.
Bernie Sanders, der har opgivet sit forsøg, er dog stadig på stemmesedlen ved partiets primærvalg. Det sker for at vinde delegerede i håb om at øge sin indflydelse på partiets politik.
Primærvalget på Hawaii skulle egentlig have fundet sted 4. april. Men Det Demokratiske Parti aflyste personlig stemmeafgivning på den dag på grund af coronaviruspandemien.
I stedet skulle vælgere, der har registreret sig som støtter af partiet, afgive deres stemme via brev inden fredag.
Tidligere denne uge sikrede Joe Biden sig også sejren ved primærvalget i delstaten Oregon.
Når primærvalgene er overstået, skal Det Demokratiske Parti på et konvent til sommer officielt udpege partiets præsidentkandidat.
Det sker med udgangspunkt i det antal delegerede, som en kandidat har vundet ved primærvalgene.
Ifølge CNN er Joe Biden med sin seneste sejr på Hawaii oppe på i alt 1548 delegerede. For at være sikker på at blive nomineret kræves der 1991 delegerede.
Hos Republikanerne er præsident Donald Trump den eneste kandidat.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde