John Kerry: Klimaaftale i Paris bliver ikke bindende
USA tager til klimatopmøde med ambition om at nå en aftale. Den skal bare ikke være juridisk bindende.
Skulle verdens ledere nå frem til en aftale på det kommende klimatopmøde i Paris, vil indholdet ikke blive juridisk bindende.
Sådan lyder det fra USA, hvor udenrigsminister John Kerry afviser, at der bliver tale om en decideret traktat, der forpligter landene til at sænke deres udledning af såkaldte klimagasser.
I et interview med Financial Times siger Kerry, at en aftale "helt klart ikke vil blive en traktat".
Det står i modsætning til, hvad EU og andre lande længe har argumenteret for - nemlig at klimaforhandlingerne skal munde ud i en international traktat med juridisk bindende mål om at skære i CO2-udslippet.
- Det vil helt klart ikke blive en traktat. Det vil ikke være juridisk bindende reduktionsmål som Kyoto eller lignende, siger John Kerry til Financial Times med henvisning til Kyoto-protokollen fra 1997.
FN's klimatopmøde involverer omkring 100 stats- og regeringschefer og begynder i slutningen af november.
Målet med mødet er at sikre en aftale, der skal afværge alvorlige klimaforandringer på grund af den globale opvarmning.
USA og Kina betragtes som meget væsentlige at få med i aftalen, da de er de to største udledere af CO2 i verden.
En talsmand for EU-Kommissionen siger til Financial Times, at kommissionen og mange lande ønsker en Paris-aftale, der bliver "en slags protokol eller en traktat".
Men bag kulisserne anerkender EU, at USA's præsident, Barack Obama, helst vil undgå en juridisk bindende aftale, da det øger chancen for, at Senatet i USA vil skulle blåstemple aftalen.
Her har de mere klimaskeptiske republikanere flertal i begge kamre.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker