John Kerry vil underrette Kongressen om Syrien
USA's udenrigsminister, John Kerry, og forsvarsminister Chuck Hagel vil lørdag aften holde et telefonmøde med fremtrædende demokratiske og republikanske medlemmer af Kongressen om situationen i Syrien.
Telefonmødet, der ikke er beskrevet nærmere, er en del af "regeringens konsultationer angående Assad-regimets brug af kemiske våben i Syrien 21. august".
Medlemmer af Kongressen, der er USA's lovgivende forsamling, har angiveligt presset på for information om præsident Barack Obamas planer om en militæraktion mod det syriske styre.
Flere af Kongressens medlemmer har udtrykt bekymringer om et eventuelt indgrebs effekt og omkostninger.
Der er heller ikke stor opbakning til et indgreb i Syrien blandt den amerikanske befolkning. En meningsmåling foretaget af nyhedsbureauet Reuters viser, at kun 20 procent af amerikanerne mener, at USA skal indlede en militæraktion.
Stabschefen for Den Arabiske Liga, Ahmed Ben Helli, fortæller, at udenrigsministrene fra de arabiske lande mødes søndag i Egyptens hovedstad, Kairo, for at diskutere den tilspidsede situation omkring Syrien.
Det sker som følge af USA's skærpede retorik om, at et muligt militært angreb mod Assad-styret kan være nært forestående.
Oprindeligt var mødet skemalagt til torsdag, men er nu blevet flyttet frem til søndag "i lyset af udviklingen i Syrien", siger Ahmed Ben Helli.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie