Efter en kneben sejr ved republikanernes første opstillingsvalg i staten Iowa får Mitt Romney nu en kærkommen opbakning fra en af Det Republikanske Partis sværvægtere og partiets seneste præsidentkandidat, John McCain.
- Jeg går ind for, at Mitt Romney bliver USA's næste præsident. Det er derfor, jeg er her, siger John McCain ved ankomsten til byen Manchester i staten New Hampshire, hvor republikanerne holder deres næste primærvalg.
Den mere moderate Mitt Romney vandt tirsdagens såkaldte caucusvalg i Iowa med kun otte stemmer over den stærkt konservative Rick Santorum.
Både Romney og Santorum fik 25 procent af stemmerne, mens kongresmedlemmet Ron Paul fra Texas fik lidt over 21 procent.
Trods det tætte opløb i Iowa anses Romney for at være favorit til at blive republikanernes udfordrer til Barack Obama ved præsidentvalget i november.
John McCain tabte præsidentvalget for fire år siden til Barack Obama.
Trods nederlaget anses han fortsat for at være en af Republikanernes vigtigste stemmer, og hans opbakningen til Romney kan få afgørende betydning for det videre forløb af republikanernes opstillingsvalg.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker