Johnson er tilbage i Downing Street - og coronaepidemi viger
En klatøjet og coronasyg premierminister, Boris Johnson, takker 12. april på tv læger og sygeplejersker på St. Thomas Hospital i London for at have reddet hans liv. Foto: Pippa Fowles/Ritzau Scanpix
Pippa Fowles/Ritzau Scanpix
Søndagens tal viser det laveste antal hospitalsdøde i Storbritannien siden slutningen af marts.
Den britiske premierminister er søndag aften vendt tilbage til embedsboligen i Downing Street 10 efter et sygdomsforløb med coronavirus, der har strakt sig over en måned.
Han er ikke blevet set offentligt siden 12. april, hvor han takkede læger og sygeplejersker på St. Thomas Hospital i London for at have reddet hans liv.
Det rapporterer Sky News, få timer efter at regeringen kunne fortælle om en markant nedgang i antallet af døde i det seneste optalte døgn.
Antallet af døde i Storbritannien er opgjort til 413. Det betyder, at det samlede dødstal er 20.732.
Der er tale om døde på de britiske hospitaler.
Det er den laveste stigning på et døgn siden slutningen af marts.
Antallet af smittede med coronavirus stiger med 4463 til 152.840.
Stephen Powis, der er medicinsk direktør for det britiske hospitalsvæsen, NHS, mener, at tallene afspejler, at folk har forstået at holde fysisk afstand for at undgå smitte med coronavirus.
- Vi har nu en meget tydelig trend med et mindsket antal af folk på hospitalerne, siger han ifølge Reuters.
Det er også lykkedes at få et gennemført "et betydeligt antal" test på de britiske plejehjem, siger han.
Financial Times fastslog tidligere på ugen i en analyse, at det britiske tal over døde med Covid-19 med stor sandsynlighed er dobbelt så højt, som det myndighederne oplyser.
Avisen henviste til, at dødsfald på plejehjem går under radaren. Avisen siger, at ved at sammenligne statistiske oplysninger kan man påvise en overdødelighed på plejehjemmene.
Boris Johnson genoptager sit arbejdet mandag efter sin lange sygemelding. Det er formentlig en mere afklaret premierminister, der møder op på jobbet
Johnson blev kendt for at bagatellisere Covid-19, og han fortalte i sidste måned, at han ville fortsætte med at give hånd til alle. Kort efter blev han testet positiv.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker