Johnson rygtes at være klar til at straffe BBC efter valg
BBC's Radio 4 Today er et populært debat- og interviewprogram, hvor især politikere bliver grillet. Billedet er fra september, hvor tidligere premierminister David Cameron interviewes af BBC-veteranen John Humprey. Nu siger kilder i Downing Street, at de konservative vil boykotte programmet. Foto: Jeff Overs/Bbc/Reuters
Jeff Overs/Bbc/Reuters
Den konservative regering boykotter BBC-program og vil se på, om man skal afkriminalisere licens-snydere.
Efter den store valgsejr til De Konservative i Storbritannien er der tegn på, at premierminister Boris Johnson gør sig klar til at straffe den statslige tv-kanal BBC.
Det skriver avisen The Guardian søndag og henviser til kilder i Downing Street 10 - premierministerens kontor.
Regeringen overvejer, at det i fremtiden ikke skal være kriminelt at lade være med at betale sin tv-licens. Det har justitsminister Robert Buckland tidligere bekræftet, og en kilde i Downing Street siger til avisen, at licensen "er i skudlinjen".
Det kan ifølge BBC koste 200 millioner pund (knap 1,8 milliarder kroner) i mistede indtægter.
Samtidig har premierministeren og hans folk valgt at boykotte BBC's debatprogram Today på Radio 4, fordi det anses for fjendtligt over for de konservative.
Flere ministre fik besked om ikke at møde op lørdag i Todays program. Det samme vil være tilfældet i fremtiden, siger en kilde til avisen.
Guardian skriver, at det kan være regeringens måde at slippe uden om at blive gransket fra uafhængig side.
BBC's generaldirektør, Tony Hall, afviste fredag bestemt, at BBC skulle forfægte bestemte synspunkter under de mange hundrede timers valgdækning.
- Jeg accepterer ikke synspunktet fra de kritikere, som kaster sig over en håndfuld eksempler for at antyde, at vi på en eller anden måde skulle være forudindtaget, skrev han i en e-mail.
Johnsons kontor henviser blandt andet til, at en af BBC's værter, Andrew Neil, gav Johnson tørt på, da han nægtede at lade sig interviewe under valgkampen. De peger også på en reportage fra et hospital, hvor en indlagt dreng med formodet lungebetændelse var anbragt på gulvet i en korridor på et overbelagt hospital.
Det blev opfattet som et antikonservativt budskab.
Men De Konservativ er ikke alene om at beklage sig over BBC. Det har også Labour gjort. For eksempel at BBC klippede publikums latter ud under et grinagtigt optrin mod Johnson, og at BBC ukritisk gengav konservative kilder under valgkampen.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet