Jon Huntsman vil trække sig som kandidat

Republikaneren Jon Huntsman vil trække sig fra kampen om at blive partiets præsidentkandidat. Det skriver avisen New York Times, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Huntsman ventes at offentliggøre beslutningen mandag.

Den moderate tidligere guvernør for Utah, der appellerer til samme vælgerskarer som den stenrige forretningsmand og favorit til at udfordre præsident Barack Obama senere i år, Mitt Romney, har kun opnået ringe opbakning ved de hidtidige nomineringsvalg.

/ritzau/Reuters

Feltet af håbefulde republikanere bliver snævret yderligere ind. Mandag vil Jon Huntsman trække sig.

Offentliggjort Sidst opdateret