Jordan anholder leder af broderskab for kritisk kronik
Anholdelsen sker, efter at Det Muslimske Broderskab er kommet på terrorlisten i Forenende Arabiske Emirater.
En leder fra Det Muslimske Broderskab i Jordan er blevet anholdt, efter at han har fremsat kritiske udtalelser om Forenede Arabiske Emirater, som for nylig placerede broderskabet på sin liste over terrororganisationer.
Zaki Bani Rushaid blev torsdag pågrebet efter et møde i partiets hovedkvarter i hovedstaden Amman. Han anklages for at gøre "et godt forhold til nabolandet surt".
Han skrev i en aviskronik, at ledere fra emiraterne sponsorerer terrorisme og derfor ikke har nogen legitimitet.
Kronikken blev bragt, kort tid efter at Forende Arabiske Emirater i søndags offentliggjorde, at Det Muslimske Broderskab fra da af var at betragte som en terrororganisation.
Det Islamiske Forbundet i Norge, Sveriges Muslimska Förbund, Islamiska Förbundet i Sverige, Det Islamiske Forbund i Danmark og den islamiske menighed i Finland står alle på den samme liste side om side med terrornetværket al-Qaeda og Islamisk Stat.
Flere af de nordiske lande er siden blevet enige om at kræve svar på, hvorfor de står opført på listen, da de forskellige forbund umiddelbart ikke kan knyttes til terrorisme.
Ifølge de norske myndigheder er der tale om et fælles nordisk initiativ, men Danmark er ifølge Udenrigsministeriet ikke umiddelbart del af dette.
Anholdelsen af Zaki Bani Rushaid understreger en bekymring, som flere monarkier blandt de arabiske golfstater har vedrørende politisk islam, som Det Muslimske Broderskab udøver.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet