Jordan har ikke opgivet håbet om fangeudveksling
Det har ikke hidtil været muligt at forhandle sig frem til aftale med Islamisk Stat, lyder det fra Jordan.
Jordan holder fortsat døren åben for at udlevere en terrordømt irakisk kvinde til Islamisk Stat, hvis den islamistiske gruppe vil løslade en jordansk pilot.
Den melding kommer dagen efter, at islamisterne har offentliggjort en video, der angiveligt viser henrettelsen af et japansk gidsel.
Japaneren var de seneste dage, indtil videoen med henrettelsen, bragt i spil som del af en mulig fangeudveksling, der også skulle involvere piloten og den terrordømte iraker.
Den jordanske regering fordømmer drabet på japaneren, og Jordan fortæller, at den frygtede islamistiske gruppe har afvist alle bestræbelser på at få ham løsladt.
Lørdag offentliggjorde Islamisk Stat en video, som hævdes at dokumentere en henrettelse af journalisten Kenji Goto, som gruppen har holdt som gidsel sammen med en jordansk pilot.
- Den jordanske regering fordømmer på det kraftigste terrororganisationen Daesh' henrettelse af endnu et japansk gidsel, siger en talsmand for den jordanske regering.
Daesh er et akronym for Islamisk Stat.
Politiet i Tokyo har analyseret optagelsen af henrettelsen, og herfra er meldingen til den japanske regering, at videoen i "høj grad" virker autentisk.
IS havde truet med at dræbe Goto og den jordanske pilot Muath al-Kasaesbeh, såfremt den jordanske regering ikke løslod en irakisk kvinde, der er dømt til døden for at stå bag et mislykket bombeangreb mod et hotel i hovedstaden Amman i 2005.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned