Næsten seks år efter, at Morgenavisen Jyllands-Posten trykte de omstridte Muhammedtegninger, indleder Jordan en retssag mod tegner Kurt Westergaard og 19 danske journalister og redaktører.
Ingen af de sigtede er mødt frem til retssalen i Jordan, hvor de blandt andet er anklaget for at have trykt tegninger, der har fornærmet og krænket muslimer og opildnet til racisme og sekterisme.
Bag anklagen mod de danske medier står en koalition af jordanske akademikere, lovgivere, fagforeningsfolk, journalister, advokater og politikere.
Advokaten Usama Beitar siger til The Media Line, at retssagen er et "civiliseret svar" på det, han betegner som en smædekampagne mod islam.
- De bliver ved med at fortælle os i Europa, at loven tillader dem at sige hvad de vil. Vi ville udfordre dem i retssalen. Vi vil ikke opføre os som al-Qaeda ved at bombe steder og dræbe folk, siger Beitar.
Iagttagere vurderer over for Media Line, at retssagen mest af alt er en propagandaøvelse og en sag, som Jordans regering kan bruge til at styrke sin position i visse kredse.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde