Israel "leger med ilden", når det udvider bosættelserne i det arabiske Østjerusalem og forsøger at ændre den hellige bys identitet, advarer Jordans kong Abdullah II.
- Vi har flere gange advaret om, at Israel leger med ilden. Jordan fordømmer og afviser alle tiltag i retning af at ændre Jerusalems identitet og forflyttelsen af dens kristne og muslimske arabiske befolkning, siger kong Abdullah i et interview med jordanske medier.
Det israelske byggeri i Østjerusalem risikerer at ødelægge forholdet mellem Jordan og Israel, som i forvejen er køligt på grund af Israels fremfærd, der "truer med at destabilisere regionen og bringe alle fredsbestræbelser for Mellemøsten i fare", mener Abdullah.
Kongen understreger, at Østjerusalem skal være hovedstad i en uafhængig palæstinensisk stat, der skal oprettes hurtigst muligt.
Han opfordrer den amerikanske regering til at fastholde sit fokus på at få fredsprocessen i gang og siger, at det vil "undergrave USA's troværdighed", hvis fredsforhandlingerne strander helt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub