Jordskælv i havet ved Chile gav frygt for tsunami
Advarsel om tsunami-risiko blev hurtigt nedtonet i Chile juledag efter kraftigt skælv i havet.
Chiles katastrofeberedskab nedtoner advarsler om en tsunami efter et skælv i havet og henstiller nu til agtpågivenhed i Los Lagos regionen, skriver Reuters.
- Tsunami-advarsler er ophævet. Der henstilles til almindelig årvågenhed i flere områder, hedder det i en erklæring fra katastrofeberedskabet i den chilenske hovedstad, Santiago.
Det amerikanskbaserede Tsunami-varslingscenter havde tidligere udstedt en advarsel om tsunamirisiko inden for en radius af 1000 kilometer af epicentret for et skælv på 7,7 ved det sydlige Chile.
- Ingen er kommet noget til i forbindelse med skælvet, siger talsmænd for myndighederne.
Tsunami-advarslen blev udsendt, kort efter at USA's Geologiske Overvågning (USGC) havde udsendt meldinger om det voldsomme skælv omkring 225 kilometer sydvest for Puerto Montt i det sydlige Chile.
Men tsunamivarslet blev nedtonet ret kort tid efter.
- Tsunamivarsel gælder for dele af Chile, hedder det i meldingen fra de amerikanske geologer i USGC.
Kort efter nedtonede katastrofeberedskabet advarslerne om en tsunami yderligere ved blot at henstiller til agtpågivenhed i Los Lagos regionen, skriver Reuters.
Skælvet skete i 15 kilometers dybde, rapporterer USGC ifølge Reuters.
I februar 2010 blev Chile ramt af et voldsomt jordskælv på 8,8. Skælvet var et af de kraftigste, der nogensinde har ramt Chile. Det krævede 525 dødsofre.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde