Jordskælv kræver 38 ofre i Tyrkiet

Et kraftigt jordskælv, der målte 6,0 på richterskalaen, har ramt det østlige Tyrkiet, og mindst 39 mennesker meldes dræbt.

Skælvet ramte den østlige provins Elazig tidligt mandag morgen. Mange af de omkomne boede i landsbyen Okcular, men også andre landsbyer i området er ramt.

Flere menes at være begravet under murbrokkerne fra sammenstyrtede bygninger, og mindst 60 sårede er bragt på hospitalet.

Dødbringende jordskælv er hyppige i Tyrkiet. To kraftige skælv ramte i 1999 de tætbefolkede områder i den nordvestlige del af landet, hvilket kostede omkring 20.000 mennesker livet.

/ritzau/AFP

Mindst 39 mennesker blev natten til mandag dræbt i et jordskælv, der ramte det østlige Tyrkiet. Skælvet målte 6,0 på richterskalaen.

Offentliggjort Sidst opdateret