Jordskælv ødelægger huse i Filippinerne
Over 800 boliger og forretninger blev ødelagt eller beskadiget, da et jordskælv på 5,6 rystede det sydlige Filippinerne tirsdag, oplyser myndighederne.
- Der kom store sprækker i husmure og hustage faldt ned, da skælvet rystede øen Mindanao før daggry, siger Patrick Callanta, der leder beredskabstjenesten i området.
En person blev kvæstet.
De centrale myndigheder siger, at 544 huse, forretninger og andre bygninger blev beskadiget eller ødelagt i byen Valencia, hvor der bor 163.000 mennesker.
Et skælv på 7,6 rystede ørigets østkyst fredag, hvilket udløste en tsunami-varsling, der fik over 130.000 til at flygte fra deres hjem. Tusinder er vendt tilbage over de seneste døgn.
Filippinerne er et af de mest katastroferamte lande i verden. Øriget rammes gennemsnitligt af 20 orkaner årligt, og det ligger i et område med aktive vulkaner og relativt hyppige jordskælv.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker