Et skælv, der blev målt til 8,8 på richterskalaen, rystede lørdag flere byer i Chile og udløste øjeblikkeligt tsunamiadvarsler for Chile og Peru. Senere blev varsler også sendt til Ecuador, Colombia, Panama, Antarktis og Costa Rica. Også Japan har advaret om tsunami efter skælvet ved Chile. Der var ikke umiddelbart meldinger om dræbte eller sårede.
Skælvets epicenter var 91 kilometer nordøst for den chilenske by Concepcion og 110 sydvest for Talca, oplyser USA's Geologiske Overvågningscenter (USGS). Centeret opfordrede myndighederne til at "reagere passende".
Folk strømmede ud i gaderne i Chiles hovedstad Santiago, hvor bygninger blev rystet, og hvor strømforsyningerne blev afbrudt i flere bydele.
I 1960 blev Chile ramt af det største skælv, der nogensinde er blevet målt. Skælvet på 9,5 ødelagde den sydlige by Valdivia, hvor 1655 mennesker blev dræbt. Skælvet udløste en tsunami. som ramte Påskeøen 3700 kilometer væk og fortsatte til Hawaii, Japan og Filippinerne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde