Kun få kom til skade, da et jordskælv med styrken 6,4 på richterskalaen ramte den indonesiske ø Bali lørdag morgen lokal tid. Nogen tsunamivarsel blev ikke udstedt.
Skælvet skabte dog panik blandt de mange turister på Bali, hvor rystelserne førte til en del materielle ødelæggelser.
Mindst syv personer blev kvæstet, ifølge foreløbige meldinger fra lokale myndigheder. Ingen fik alvorlige skader.
Skælvet havde sit epicentrum cirka 100 kilometer sydøst for Bali, oplyser Indonesiens Nationale Meteorologiske og Geofysiske Center.
Et andet jordskælv med styrken 6,4 ramte den østindonesiske provins Nord-Maluku nogle timer tidligere. Her var der ingen rapporter om tilskadekomne.
Indonesien rammes jævnligt af jordskælv. Det seneste med tab af liv fandt sted 2. september, hvor flere end 70 mennesker omkom, da et skælv med styrken 7,3 ramte det vestlige Java.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker