Jordskælv rammer Afghanistan og Pakistan
Rystelser kunne mærkes i både den afghanske og den pakistanske hovedstad.
Et jordskælv, der er målt til 6,2, har ramt det nordlige Afghanistan og Pakistan sent fredag.
Skælvet rammer kun to måneder efter, at over 300 mennesker mistede livet ved at andet jordskælv i det bjergrige område.
Kraftrige rystelser kunne også mærkes i den afghanske hovedstad, Kabul, hvor indbyggere forlod deres hjem til fordel for bidende kulde af frygt for, at efterskælv ville få deres huse til at kollapse.
I Pakistans hovedstad, Islamabad, er der meldinger om, at skælvet fik bygningerne til at svaje.
Rystelserne kunne endda mærkes så langt væk som New Delhi i Indien.
Ifølge USA's geologiske tjeneste (USGS) havde jordskælvet sit epicentrum i 203,5 kilometers dybde omkring 82 kilometer sydøst for byen Feyzabad.
Under visse omstændigheder kan rystelser på 6,2 give store skader.
Der er umiddelbart ingen meldinger om omkomne efter jordskælvet, men mindst 30 personer er blevet kvæstet i Peshawar i det nordvestlige Pakistan ifølge lokale hospitalskilder, skriver AFP.
Et jordskælv 26. oktober i samme område, der blev målt til 7,5, ødelagde tusindvis af huse og kostede over 300 livet.
/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde