Jordskælv rammer det centrale Indonesien

Et jordskælv har ramt dele af det nordlige Indonesien, oplyser USA's Geologiske Overvågningscenter (USGS).

Ifølge USGS målte skælvet 6,1 på richterskalaen, mens det lokale meteorologiske og geofysiske institut siger, at det havde en styrke på 6,4.

Jordskælvet havde sit epicenter 155 kilometer sydøst for byen Labuha i Nordmaluku-provinsen.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne eller dræbte efter jordskælvet, og der er heller ikke udsendt et tsunamivarsel.

Skælvet ramte kort før klokken 10 dansk tid i en dybde af 30 kilometer.

/ritzau/

Et kraftigt jordskælv har ramt det centrale Indonesien. Skælvet målte 6,1 på richterskalaen. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Offentliggjort Sidst opdateret