Et jordskælv målt til 5,4 på richterskalaen rystede tidligt torsdag det sydlige Californien. Der er ingen meldinger om alvorlige skader eller tilskadekomne.
USA's Geologiske Undersøgelser siger, at det moderate skælv havde sit epicenter 24 kilometer nordvest for byen Borrego Springs, der ligger 214 kilometer øst for Los Angeles.
Skælvet fik høje bygninger i centrum af Los Angeles til at svaje. Det kunne mærkes mellem San Diego mod syd og Santa Barbara i nord. I kølvandet på skælvet fulgte en række mindre efterskælv.
Miguel Manzano, chefen for brandvæsnet i Borrego Spings, siger, at skælvet var "ret kraftigt" og varede mellem 10 og 15 sekunder. Han har dog ikke hørt om tilskadekomne.
Det sydlige Californien blev i påsken ramt af en kraftigt skælv målt til 7,2 på richterskalaen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker