Jordskælv rammer nær millionby i Taiwan

Det oplyser USA's Geologiske Undersøgelser (USGS) ifølge nyhedsbureauet AFP.

Jordskælvet målte 5,9 på richterskalaen, og havde sit epicenter 57 kilometer øst for den asiatiske storby blot fire kilometer under jordens overflade.

Observatoriet i Hong Kong målte jordskælvet til 6,0 på richterskalaen, mens Taiwans Seismologiske Center målte styrken af rystelserne til 6,1.

Tv-billeder viste indbyggere i millionbyen Kaohsiung, der flygtede ud i gaderne af frygt for, at bygningerne ville kollapse.

Højhastighedstoget mellem Kaohsiung og hovedstaden, Taipei, i den nordlige del af landet var indstillet for en periode, oplyser embedsmænd for jernbanenettet.

Taiwan oplever jævnligt kraftige rystelser, da landet ligger tæt ved mødepunktet mellem to tektoniske plader.

I september 1999 dræbte et jordskælv, der målte 7,6 på richterskalaen, omkring 2400 personer i den værste naturkatastrofe i Taiwans nyere historie.

Der er foreløbig ingen meldinger om tilskadekomne eller større ødelæggelser ved søndagens jordskælv.

Også Rusland blev søndag ramt af et større jordskælv. Et jordskælv målt til 6,8 på richterskalaen har således ramt 100 kilometer øst for den sibiriske by Kyzyl tæt på grænsen til Mongoliet, oplyser United States Geological Survey ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Skælvet skete klokken 13.17 lokal tid i et af de områder af Rusland, hvor der bor færrest mennesker. Der er ingen umiddelbare meldinger om tilskadekomne eller omkomne, men vinduer i huse gik i stykker.

- Mine fotografier og billeder begyndte at falde ned fra væggen, siger en beboer i Novokuznetskaja til mediet RIA Novosti.

Området er sammen med området ved Stillethavskysten Ruslands mest seismologisk aktive.

/ritzau/AFP

Et kraftigt jordskælv har søndag ramt tæt ved Taiwans næststørste by, Kaohsiung.

Offentliggjort Sidst opdateret