Jordskælv rammer Santa Cruz-øerne

Et jordskælv, der målte 6,0 på richterskalaen har ramt Santa Cruz-øerne i det vestlige Stillehav. Der blev ikke udstedt nogen tsunamiadvarsel, og der er heller ingen oplysninger om tilskadekomne.

Skælvet blev udløst på 35 kilometers dybde næsten 390 kilometer nord-nordvest for byen Luganville på øen Santo.

Flere øgrupper i området er stadig ved at komme sig efter et meget kraftigt jordskælv og en voldsom tsunami, der medførte massive ødelæggelser og næsten 200 dræbte på Samoa, Amerikansk Samoa og Tonga sidst i september.

Santa Cruz-øerne udgør den østligste provins i Salomonøerne og har cirka 15.000 indbyggere.

/ritzau/AFP

En øgruppe i det vestlige Stillehav er ramt af et kraftigt jordskælv. Der meldes ikke umiddelbart om ødelæggelser eller tilskadekomne.

Offentliggjort Sidst opdateret