Et jordskælv har rystet det nordøstlige Iran, men det er ikke umiddelbart klart, om det har kostet liv eller forårsaget omfattende ødelæggelser.
Skælvet, der blev målt til 5,5 på richterskalaen, ramte 10 kilometer uden for byen Neyshabur, som ligger omkring 70 kilometer fra den hellige by Mashhad, skriver det statslige nyhedsbureau Irna.
- Der er endnu ikke meldinger om tilskadekomne, siger en talsmand for hjælpeorganisationen Røde Halvmåne til nyhedsbureauet Fars.
Han tilføjer, at rystelserne har knust vinduerne i nogle huse i Neyshabur.
Ifølge nyhedsbureauet Ilna var det syv sekunder lange jordskælv det kraftigste, der har ramt regionen i 10 år.
Store dele af Iran ligger i områder, der er særligt udsatte for jordskælv.
I den sydøstlige del af landet omkom mindst syv personer, da et jordskælv på 6,5 ramte regionen i december.
Det var ligeledes i det sydøstlige Iran, at et voldsomt jordskælv kostede omkring 31.000 mennesker livet i byen Bam i 2003.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde