Demonstranter fra den jordskælvsramte b L'Aquila i Italien har udkæmpet gadekampe med italiensk politi under et forsøg på at nå frem til premierminister Silvio Berlusconis hus.
Omkring 5000 mennesker lammede den centrale del af Rom under demonstrationen, hvor de krævede mere hjælp fra staten til at genopbygge deres liv.
Demonstrationen er et stort slag mod Berlusconi, der gentagne gange har fremstillet sine handlinger i kølvandet på jordskælvet i april 2009 som en af de større succeser for regeringen.
To personer blev lettere såret, da politi i kampudstyr forsøgte at kontrollere menneskemængden, som lykkedes at komme helt hen foran Berlusconis hus.
- Skam dig, råbte demonstranterne.
- Vi kom her kollektivt for at bede om hjælp. I stedet bliver vi tævet, siger L'Aquilas borgmester, Massimo Cialente.
Indbyggerne i L'Aquila, hvor over 300 mennesker blev dræbt ved jordskælvet, klager over den langsommelighed, hvormed deres middelalderby bliver genopbygget. De ønsker også skattefrihed for jordskælvets ofre.
Berlusconi har flere gange på tv pralet med, at der er blevet genopbygget huse på rekordtid i byen.
Men indbyggerne siger, at mange indbyggere - efter en række initiativer, der tog overskrifter umiddelbart efter jordskælvet - er overladt til dem selv, fordi pengestrømmen til området er svundet ind.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde