Mindst 10 mennesker blev dræbt og 55 kvæstet, da et kinesisk passagertog væltede af sporet i den østlige provins Jiangxi, skriver det statslige nyhedsbureau, Xinhua, søndag.
Toget, der var på vej fra Shanghai til feriebyen Guilin i den sydvestlige region Guangxi, blev ramt af et jordskred, da det kørte gennem byen Fuzhou i Jiangxis uvejrsplagede bjergområde.
Xinhua oplyser, at det ikke umiddelbart står klart, hvor mange passagerer, der var med toget, men antallet af ofre ventes at stige.
Kraftigt uvejr i hele Jiangxiprovinsen i de seneste dage har ødelagt gårde og oversvømmet byer og landsbyer, hvorfor myndighederne har været nødt til at evakuere 44.600 lokale beboere, skriver Xinhua.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker