Jørgen Leth sejles ud fra Haiti

Fire af de 11 danskere, der opholder sig i Haiti, er blevet fanget på den sydlige del af øen efter det voldsomme jordskælv. Blandt de fire er den danske filmmand og cykelkommentator Jørgen Leth, oplyser TV2 Nyhederne.

Det er tidligere kommet frem, at Jørgen Leths hus på Haiti er styrtet sammen under jordskælvet, men den danske journalist og forfatter slap uskadt.

Det er et ødelagt bjergpas, der forhindrer de fire danskere i at komme frem til lufthavnen i hovedstaden Port-au-Prince.

Udenrigsministeriet vil nu forsøge at sejle de fire væk fra øen, mens de resterende fem vil blive fløjet hjem.

/ritzau/

Den danske forfatter og filmmand Jørgen Leth er blandt de danskere, der forsøges sejlet ud fra Haiti.

Offentliggjort Sidst opdateret