33-årige Meherun Runi og 35-årige Sagar Sawar blev dræbt tidligt lørdag morgen i deres lejlighed, mens deres seksårige søn befandt sig i et andet værelse. Drengen er ifølge politiet ikke kommet noget til.
Runi arbejdede som journalist på Bangladesh' største private tv-station ATN Bangla, mens Sawar var nyhedsredaktør på Maasranga TV.
- Parret er blevet stukket til døde på et tidspunkt efter midnat, natten til lørdag, siger vicepolitichef Imam Hossain og tilføjer, at mandens arme og ben var bundet.
- Vi står stadig uden spor af, hvem der kan have begået forbrydelsen. Men vi har iværksat en efterforskning. Deres kroppe havde adskillige knivstik. Det er et brutalt drab, siger Hossain.
Drabet blev opdaget, da parrets søn ringede til sin bedstemor og sagde, at hans forældre lå på gulvet. Det vides ikke, om drabet har forbindelse til parrets profession. Der er ikke forsvundet nogen værdigenstande fra lejligheden.
Både regeringen i Bangladesh og oppositionsledere fordømmer drabene på de to journalister.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned