Den britiske skuespiller Jude Law har lagt sag an mod tabloidavisen The Sun for angiveligt at have aflyttet hans mobiltelefon, afslørede begge parter fredag.
Avisens moderselskab, News International, afviser sagsanlægget som et "dybt kynisk" forsøg på at trække The Sun ind i den skandale, der har ramt mediemogulen Rupert Murdochs avis- og tv-imperium, og lukket hans mest succesrige, britiske avis, News of the World.
Law har allerede sagsøgt News of the World for aflytning af hans telefon, og en af hans tidligere kærester, skuespilleren Sienna Miller, har fået 100.000 pund i erstatning fra den nu lukkede søndagsavis.
News International oplyser, at Law, den Oscar-nominerede stjerne fra "Cold Mountain" og "Sherlock Holmes" anklager The Sun for at have baseret fire artikler i 2005 og 2006 på oplysninger hentet fra hans telefonsvarer.
- Vi mener, at dette er et dybt kynisk og bevidst skadeligt forsøg på at drage The Sun ind i sagen om telefon-hacking, hedder det i en erklæring fra News International.
Laws advokat, Atkins Thomson, siger, at han finder det "latterligt", at Murdoch-koncernen beskyldninger hans klient for at være kynisk.
- News International har selv erkendt, at de har ført politiet, parlamentet og befolkningen bag lyset i næsten fem år, hvad angår omfanget af deres journalisters og chefers ulovligheder. Det taler for sig selv, siger Thomson.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet