Antallet af nyansættelser eksploderer i USA. I december ansatte arbejdsgivere fra den private sektor 297.000 nye medarbejdere, hvilket er tre gange som meget som forudsagt.
Tallene fra firmaet ADP Employer Services sender et kraftigt signal om, at verdens største økonomi er ved at komme op i gear. Om to dage kommer den amerikanske regerings egen rapport om jobskabelse i december.
ADP har ikke set så mange nyansættelser på en måned siden 2000. Den positive melding fik dollaren til at stige 1,5 procent i værdi over for den kinesiske valuta yuan.
- Nogen gange kommer tal ud af det blå: Dette er sådan et tidspunkt, siger Ian Shepherdson, cheføkonom ved High Frequency Economics.
- Ingen andre af statens indikatorer for arbejdsmarkedet - arbejdsløshedsunderstøttelse, jobopslag og prognoser - har peget på, at dette overhovedet var muligt, siger han.
En række økonomer advarer om, at jobtallene kan være sløret af den måde, hvorpå ADP opgør beskæftigelsen og eventuelle sæsonprægede udsving.
Det ventes, at arbejdsløsheden falder fra 9,8 til 9,7 procent, når den amerikanske regering offentliggør sine beskæftigelsestal.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde