Juncker: Alt tyder på græsk låneaftale i august
Aftalen med grækerne falder på plads i august, mener Jean-Claude Juncker, som håber det bliver før 20. august.
EU's kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, venter en aftale om milliardlån til Grækenland klar inden udgangen af august.
- Alle de meldinger, jeg har modtaget, tyder på en aftale i løbet af denne måned, helst før 20. august, siger Jean-Claude Juncker i et interview med nyhedsbureauet AFP.
20. august er en kritisk dato. Den dag forfalder to græske regninger på i alt 3,2 milliarder euro til Den Europæiske Centralbank, ECB.
I september skal grækerne betale yderligere 1,5 milliarder euro til Den Internationale Valutafond, IMF.
Indtil videre har premierminister Alexis Tsipras - med store vanskeligheder - haft succes med at vinde parlamentets opbakning til upopulære reformer af blandt andet skattepolitik og pensionsvilkår.
Parlamentet stemte om og vedtog i slutningen af juli flere af disse reformer, der er et krav fra de internationale kreditorer til gengæld for lån på 86 milliarder euro.
I denne uge holder den græske finansminister møder med repræsentanter for Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB), EU-Kommissionen og EU's redningsfond om låneprogrammet.
Grækenlands regering sagde tirsdag, at den venter en aftale klar 18. august.
Efter indledende knas i forløbet er der nu "tilfredsstillende" fremdrift i forhandlingerne, siger Juncker.
Han understreger, at et mislykket forsøg på at nå en aftale vil betyde, at "man skal arrangere en ny periode med overgangslån", som det var tilfældet i juli, da EU's redningsfond sikrede, at grækerne kunne betale sine kreditorer.
Lånepakken, der aktuelt forhandles om, vil blive den tredje til Grækenland siden 2010.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker