Juncker takker af efter 18 år som premierminister
Der skulle en aflytningsskandale til, før Jean-Claude Juncker måtte trække stikket og træde tilbage som premierminister i Luxembourg.
Og det er noget af en politisk magtfaktor, Luxembourg nu ser forlade posten efter 18 år som sikker mand for bordenden i regeringen.
Men den nu afgående premierminister er kommet ud i en uventet politisk modvind efter afsløringer om landets efterretningstjeneste, Srel, og dens utallige ulovlige aflytninger siden den kolde krigs afslutning.
Flere politikere har placeret ansvaret for skandalen hos: Juncker. De mener ikke, at han har levet op til sit ansvar om at holde Srel i tilstrækkelig kort snor. Også selv om Juncker selv ironisk nok er blevet aflyttet af efterretningstjenesten.
Luxembourgerne deler ikke oppositionspolitikernes krav om Junckers afgang. I en rundspørge, som tv-stationen RTL har lavet, svarer 63 procent, at de er imod, at premierministeren fratræder.
Og det bliver lidt af en ener, som de i Luxembourg nu må sige farvel til.
Mens han har fået slag hjemme, er der stor respekt omkring Mr. Euro ude omkring- et tilnavn han har fået efter otte år som formand for EU's eurogruppe.
I EU er han vellidt som politiker - og som formand fik han med sin åbenmundede personlige stil tilføjet et ordentligt drys nørdet humor. Og der er ikke meget politisk modvind at spore i EU-sammenhænge.
- Juncker har været vellidt. Han har været en af de personer, man har trukket ind, hver gang man har skullet finde et kompromis, har Marlene Wind, professor og centerleder for Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, sagt.
58-årige Jean-Claude Juncker har siddet på regeringstoppen i Luxembourg siden 1995. Til sammenligning har Danmark været igennem fire statsministre i samme periode. Samlet har han 30 års ministererfaring,
Han er uddannet jurist, men har aldrig praktiseret det på grund af sin tidlige politiske karriere.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde