Juncker vil have EU ud af investeringsfælden
En ny europæisk fond med risikovillig kapital skal sprøjte 2350 milliarder kroner ind i europæisk økonomi.
EU-Kommissionen forsøger sig med lokkemad for milliarder for at få private investorer til at sætte penge i projekter, der skal sikre computere til græske skolebørn, ladestationer til franske el-biler og hospitaler med moderne udstyr i hele EU.
Kommissionsformand Jean-Claude Juncker nævner i en tale til Europaparlamentet onsdag morgen selv eksemplerne på, hvad han håber at få ud af en ny investeringsfond, der skal skabe arbejdspladser og sparke gang i økonomien i EU.
- Vi er fanget i en investeringsfælde. Alle investorer er enige om, at Europa er et attraktivt sted at investere. Men når vi ser på tallene, fortæller de en anden historie.
- Investeringerne i Europa er ikke kommet tilbage, og vores offentlige budgetter er udfordret, siger Juncker og beskriver sin plan som "en investeringsoffensiv".
Planen går ud på at sprøjte 2350 milliarder kroner ind i den nye investeringsfond, der bliver stillet til rådighed for projekter, der skal vurderes af et panel af uafhængige eksperter.
Samtidig skal der ryddes op i lovgivningen, så investorernes arbejdsbetingelser bliver mere trygge og forudsigelige.
Tanken er, at EU skal stille med en garanti på 119 milliarder kroner, mens Den Europæiske Investeringsbank (EIB) kommer med 37 milliarder kroner.
De penge er sådan set allerede i systemet.
Hidtil har det bare været svært at finde de projekter, der er solide nok til, at man også kan få private investorer som store pensionskasser med.
Det nye er, at milliarderne fra EU og EIB bliver puttet i en ny investeringsfond. Her skal de være den mest risikovillige startkapital, som ifølge kommissionens og EIB's beregninger vil kunne tiltrække investeringer for 15 gange det beløb.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet