Jury i USA skal tage stilling til anklager om russisk valgfusk
Den tidligere FBI-chef Robert Mueller har nedsat en såkaldt grand jury til at granske, om Rusland blandede sig i det amerikanske valg sidste år. Det skriver to amerikanske medier. Foto: /ritzau/AP/J. Scott Applewhite/arkiv
/ritzau/AP/J. Scott Applewhite/arkiv
Tidligere FBI-chef nedsætter en jury til at granske om Rusland blandede sig i valget i USA sidste år.
Undersøgelsen, af om Rusland blandede sig i det amerikanske valg sidste år, har torsdag aften dansk tid nået nyt højdepunkt.
Den amerikanske regering har allerede bedt den tidligere FBI-chef Robert Mueller om at undersøge, hvorvidt Rusland forsøgte at påvirke valget i USA sidste år.
Torsdag aften skriver nyhedsbureauet Reuters og erhvervsmediet Wall Street Journal, at han har nedsat en jury.
Den indkaldte jury er en "grand jury", hvilket betyder, at den vil bestå af mellem 12 til 23 personer.
Den udpeges typisk til at afgøre, om der er nok grundlag for at rejse anklage i sagen. Juryen har ingen dømmende myndighed.
En nedsættelse af en sådan jury betyder dog ifølge Wall Street Journal, at der åbnes for en række muligheder for efterforskerne.
Juryen giver mulighed for at indkalde vidner, der skal vidne under ed. Samtidig kan efterforskere kræve at få udleveret dokumenter. I sidste ende muliggør juryen, at der kan rejses en anklage.
En del af undersøgelsen går på at afdække eventuelle forbindelser mellem repræsentanter fra Ruslands regering og den republikanske kampagne. Den arbejdede for at få valgt den nuværende præsident, Donald Trump.
Han har siden hyret advokaten Ty Cobb til at assistere ham gennem undersøgelserne.
Ty Cobb oplyser til Wall Street Journal, at han ikke var bekendt med, at der var nedsat en jury.
Et andet medlem af Donald Trumps juridiske hold, er Jay Sekulow. Han siger til Fox News, at præsidentens advokater ikke har grund til at tro, at præsidenten er centrum for en efterforskning.
Da Robert Mueller blev bedt om at begynde sin undersøgelse, overtog han samtidig undersøgelserne af den tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynn, der senere trak sig.
Den del af undersøgelsen var allerede planlagt at skulle for en jury, skriver Wall Street Journal.
Nyhedsbureauet Reuters skriver, at Robert Mueller allerede har indkaldt de første vidner.
Indkaldelserne omhandler ifølge Reuters et møde mellem præsident Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., og en russisk advokat.
Det fortæller to kilder til Reuters, der ikke oplyser, hvorfra kilderne har den viden.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde