Kæmpe nedskæringer: Nu kører grønthøsteren hen over USA
Med et pennestrøg fra præsident Barack Obama er det nu officielt, at enorme besparelser på de amerikanske statsbudgetter træder i kraft med øjeblikkelig virkning. Det skriver CNN.
Obama betegner besparelserne på omkring 485 milliarder kroner som dumme og unødvendige, fordi Republikanerne og Demokraterne ikke kan blive enige om en plan for at afværge dem.
Fredag gjorde Obama et sidste forsøg på at finde en måde at undgå de automatiske besparelser på, men uden held.
- Disse besparelser vil være et slag mod vores økonomi, de vil koste arbejdspladser, og hvis problemerne skal løses på den rigtige måde, så må begge parter være i stand til at finde kompromiser, sagde Obama inden mødet med de partiers topfolk i Kongressen.
Besparelserne vil blive smertefulde for økonomien. Hvis de gennemføres fuldt ud, kan de komme til at koste 750.000 job, advarer præsidenten.
Han vil derfor de kommende uge fortsat arbejde for at nå et kompromis.
Stramningerne i statens forbrug blev besluttet i 2011 som en del af en tværpolitisk løsning i en anden finanspolitisk nødsituation. Aftalen fordømmes af både demokrater og republikanere på grund af deres negative indflydelse på økonomien.
Republikanerne har afvist skatteforhøjelser for at løse situationen. Obama mener til gengæld, at Republikanerne med deres skattepolitik holder hånden over de mest velstillede.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned