Kæmpe tun solgt i Japan for 12 millioner kroner
Kiyoshi Kimura, chef for Kiyomura, poserer her foran den 276 kilo tunge tunfisk, som han har købt. Foto: Kazuhiro Nogi/Ritzau Scanpix
Kazuhiro Nogi/Ritzau Scanpix
En 276 kilo tung tunfisk blev søndag solgt på en auktion i Japan. Den er solgt som den næstdyreste i landet.
En blåfinnet tunfisk er solgt for 193,2 millioner yen - svarende til cirka 12 millioner kroner på en auktion i Tokyo, Japan.
Det er den næsthøjeste pris for en tun i Japan, siden myndighederne begyndte at registrere det i 1999, skriver nyhedsbureauet dpa.
Tunen vejede 276 kilo, og køberen er Kiyomura, der er det firma, som driver den store sushirestaurant-kæde Sushi Zanmai.
Kiloprisen lyder på 700.000 yen - svarende til cirka 43.500 kroner.
- Det er dyrt. Men jeg vil gerne have, at kunderne prøver den bedste tun, siger Kiyoshi Kimura, chef for Kiyomura til journalister.
Tunfisken blev fanget i Oma, på den nordlige spids af Japans hovedø, Honshu, som er et af de bedste fiskesteder i landet.
Den solgte tunfisk er den næstdyreste efter rekorden, som blev sat sidste år, da Kimura betalte en pris på 333,6 millioner yen - cirka 20,8 millioner kroner - for en 278 kilo tung tun.
Japanerne er nogle af de største forbrugere af den blåfinnede tunfisk, og landets overfiskeri har længe været kritiseret internationalt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde