Kriminalforsorgen i Californien levede ikke op til sin tilsynspligt med en dømt voldtægtsforbryder, som i 1991 bortførte en 11-årig pige og efterfølgende holdt hende indespærret i 18 år.
Det har delstatens statsforsamling slået fast, og derfor bliver den nu 30-årige Jaycee Lee Dugard tilkendt en erstatning på 20 millioner dollar, hvilket svarer til godt 120 millioner kroner.
- Jeg kan slet ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at vi holder opsyn med prøveløsladte fanger, siger lokalpolitikeren Ted Gaines.
Jaycce Lee Dugard blev jævnligt sexmisbrugt under sit langvarige fangenskab hos den pædofile galning, Phillip Garrido, som også er far til hendes to døtre.
Selv om Kriminalforsorgen i 1999 begyndte at føre tilsyn med Garrido, opdagede myndighederne aldrig, at han holdt Jaycee og hendes små børn fanget i et skjult skur i sin baghave.
Jaycee Lee Dugard var kun 11 år, da Phillip Garrido bortførte hende foran hjemmet i South Lake Tahoe og kørte hende væk i en grå sedan, mens hendes stedfar forgæves forsøgte at indhente bilen på cykel.
Siden da var pigen som sunket i jorden, indtil Jaycee Lee Dugard pludselig dukkede op på en politistation i Californien i august sidste år.
I dag er hun genforenet med familien og bor nu sammen med sin mor og de to døtre på 13 og 16 år.
Dugard lagde i februar sag an mod Californien, fordi hun mener, at Kriminalforsorgen i delstaten svigtede sin tilsynspligt med Garrido, som flere gange er dømt for voldtægt og kidnapning.
Phillip Garrido og hans kone Nancy, som risikerer fængsel på livstid, nægter sig skyldige i anklagerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker