Et drama har torsdag morgen dansk tid fundet sted i luftrummet over Indonesien.
Her er et kæmpe passagerfly fra selskabet Qantas kommet i motorproblemer, så det er blevet tvunget til at nødlande i Singapore. Ifølge den australske regering er ingen om bord på flyet kommet til skade.
Det oplyser nyhedsbureauet AFP.
TV-stationen CNN oplyser, at der var 433 passagerer om bord på flyet af typen Airbus A380. Det var i gang med en flyvning mellem Singapore og Sydney, da det kom i problemer.
Ifølge AFP er flyet hurtigt efter nødlandingen blevet omringet af seks brandbiler. Der er meldinger om, at det ryger fra flyet.
- En af motorerne ser ud til at være brændt ud, siger en AFP-reporter på stedet.
Et vidne beretter desuden om, at han hørte et brag fra luften over en indonesisk by. Derefter faldt der metalstykker til jorden, siger vidnet til AFP.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub