Et drama har torsdag morgen dansk tid fundet sted i luftrummet over Indonesien.
Her satte den ene motor på et kæmpe passagerfly fra selskabet Qantas ud, så det blev tvunget til at nødlande i Singapore.
- Flyet landede sikkert, og ingen passagerer eller besætningsmedlemmer er kommet til skade, oplyser det australske udenrigsministerium i en meddelelse.
Der var 433 passagerer og 26 besætningsmedlemmer om bord på flyet af typen Airbus A380, da det kom i problemer under en flyvning mellem Singapore og Sydney.
- Helt efter proceduren søgte piloten tilladelse til at returnere til Singapore, oplyser Qantas.
Ifølge nyhedsbureauet AFP blev flyet hurtigt efter nødlandingen omringet af seks brandbiler.
- En af motorerne ser ud til at være brændt ud, siger en AFP-reporter på stedet.
Et vidne beretter desuden om, at han hørte et brag fra luften over den indonesiske by Batam. Derefter faldt der metalstykker til jorden, siger vidnet til AFP.
Airbus A380 er det største passagerfly i verden. Det kan have op til 853 passagerer om bord.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker