Flere dage efter, at 33 minearbejdere ved en ulykke blev spærret inde i en kobbermine i Chile, gik det galt for redningsarbejderne, da en ventilationsskakt brød sammen.
- Der var nogle bevægelser og nye sammenstyrtninger, så redningsfolkene måtte ud så hurtigt som muligt for at redde deres liv, siger Chiles minister for minedrift, Laurence Golborne.
Derfor er arbejdet med at komme de 33 til undsætning foreløbig indstillet.
- Lige nu er vores største bekymring at finde en god alternativ plan, siger minens direktør.
Kobberminen ligger i Atacama-ørkenen i det nordlige Chile ikke langt fra byen Copiapo.
Flere end 300 redningsfolk befinder sig på stedet. En redningsarbejder siger, at de kun befandt sig 80 meter fra de indespærrede minearbejdere, da de nye sammenstyrtninger lørdag tvang dem til at trække sig ud.
Ulykken i minen skete torsdag, og mineselskabet har tidligere vurderet, at de indespærrede ville have ilt, vand og mad nok til at klare sig i tre døgn. Redningsindsatsen er derfor en kamp mod uret.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde