Kængurulandet skal på økonomisk diæt
Australiens økonomi strammer til, budgetunderskuddene vil hobe sig op de kommende år, ledigheden vokser, og det kan tage op til 10 år med besparelser at få overskud på statens budget igen.
Det siger finansminister Joe Hockey tirsdag i en tale i parlamentet. Samtidig gør han det klart, at skattenedsættelser er udelukket de næste mange år.
Australien er blandt de få lande, som stort set slap gennem finanskrisen uden skrammer. Og i over 20 år har landets cirka 22 millioner indbyggere ikke oplevet økonomisk tilbagegang eller recession.
Han beskylder den foregående socialdemokratiske regering, som efter seks år ved magten tabte valget i september til Tony Abbotts konservative koalition, for at have efterladt et økonomisk rod, som den nye borgerlige regering nu skal rydde op i.
Derfor skal der blandt skæres ned på udgifterne til sundhedssystemet, forsvaret og uddannelse.
- Ellers vil budgettet aldrig komme tilbage i plus, siger Joe Hockey ifølge The Australian.
Budgetunderskuddet i finansåret, som slutter ved udgangen af juni, ventes nu at lande på 47 milliarder australske dollar i stedet for de 30 milliarder dollar, som den tidligere regering forventede.
Hockey advarer om, at for at opnå balance mellem statens indtægter og udgifter "skal folk indstille sig på nedskæringer".
Skønnet for den økonomiske vækst i det finansår, som begynder 1. juli, er også sat ned. Nu ventes økonomien at udvide sig 2,5 procent. Det afløser en tidligere prognose på 3,0 procent.
De efterfølgende tre år stiger ledigheden yderligere til 6,25 procent, skønner regeringen i sin halvårlige økonomiske prognose.
Arbejdsløsheden bliver også lidt værre end tidligere vurderet i det kommende finansår med en forventet ledighedsprocent på 6,0 fra det nuværende 5,8 procent. Tidligere lød forventningen på et fald i ledigheden næste år til 5,0 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie