Kamala Harris vil vinde nominering og besejre Trump
USA's vicepræsident, Kamala Harris, siger, at hun vil vinde sit partis nominering som præsidentkandidat og besejre Donald Trump.
- Jeg er beæret over Joe Bidens støtte. Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at samle det demokratiske parti, samle landet -- og slå Donald Trump, siger Harris. (Arkivfoto). Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Vicepræsident Kamala Harris vil samle det demokratiske parti, samle landet og slå Donald Trump.
USA's vicepræsident, Kamala Harris, siger, at hun vil vinde sit partis nominering som præsidentkandidat og besejre Donald Trump.
- Jeg er beæret over Joe Bidens støtte. Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at samle det demokratiske parti, samle landet - og slå Donald Trump, siger Harris.
Præsident Biden meddelte søndag, at han trækker sig fra præsidentvalgkampen, og i stedet peger han på vicepræsident Kamala Harris som Demokraternes præsidentkandidat.
- I dag ønsker jeg at give min fulde støtte til Kamala, skriver Biden, som tilføjer, at han vil tale til nationen i den kommende uge.
Den 59-årige Kamala Harris er den første kvindelige vicepræsident i USA.
Desuden er hun den første vicepræsident, der er sort, da hendes far er jamaicansk, mens hendes mor er indisk.
Harris er tidligere senator og justitsminister i Californien.
Harris mødtes med en del af partiets store donorer i weekenden - inden Bidens beslutning om at træde tilbage var blev kendt. Mødet blev arrangeret med kort varsel og havde til formål at berolige donorerne.
- Vi vinder dette valg, lød det fra Harris.
Reuters har på baggrund af kilder i partiet beskrevet, hvordan flere indsamlinger til Bidens kampagne angiveligt er blevet sat på pause, og at donorer har truet med at trække deres penge ud af hans kampagne.
Donorerne, der deltog i fredagens møde med Harris, blev inviteret til en "briefing" på 30 minutter, hvor der skulle diskuteres "presserende behov, der er under udvikling", står der i invitationen, som Reuters har set.
Harris selv deltog "på direkte anmodning fra præsidentens seniorrådgivere," siger kilderne.
Harris blev født i Oakland, Californien. Hun er uddannet jurist fra University of California. I hendes karriere har hun været distriktsadvokat i San Francisco og chefstatsadvokat for staten Californien.
I 2017 blev hun valgt som senator for staten Californien.
Hun er gift med Douglas Emhoff og stedmor til Ella og Cole Emhoff.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned