Kameramand er dræbt ved angreb i Libyen

En af den arabiske satellitkanal al-Jazeeras kameramænd i Libyen er blevet dræbt ved et bagholdsangreb nær Benghazi i den oprørskontrollerede østlige del af landet.

Ifølge al-Jazeera blev kameramanden Ali Hassan Al-Jaber dræbt i Hawari-området nær Benghazi. Jaber og hans tv-hold blev fanget i et væbnet bagholdsangreb, hedder det i en meddelelse fra al-Jazeera.

Drabet på kameramanden kommer på et tidspunkt, hvor Libyens leder, Muammar Gaddafi, har indledt en modoffensiv mod oprørerne.

Gaddafis styrker har netop indtaget de tidligere oprørskontrollerede byer Bin Jawad og Ras Lanuf.

/ritzau/Reuters

Ved et bagholdsangreb nær den østlige libyske by Benghazi er en kameramand fra tv-stationen al-Jazeera dræbt.

Offentliggjort Sidst opdateret