Ifølge Verdensnaturfonden WWF, Greenpeace og Avaaz vil de foreslåede ændringer af skovlovgivningen true de seneste tids succes med at mindske afskovningen og svække indsatsen for at bekæmpe korruptionen i Amazonas-området.
1,5 millioner mennesker fra hele verden har allerede skrevet under på Avaaz kampagne for at få præsident Rousseff til at nedlægge veto mod den foreslåede skovlovgivning.
Den reformerede lovgivning efterlader et stort areal af regnskoven i Brasilien uden tilstrækkelig miljøbeskyttelse.
Underskriftindsamlingen vil blive styrket af en kampagne, som de tre organisationer har sat i gang for at få deres millioner af tilhængere til at oversvømme brasilianske ambassader verden over med meddelelser og opkald for at vise modstanden.
Præsident Rousseff har endnu ikke kommet kommenteret forslaget.
- Vi forstår, at præsident Rousseff er under enormt politisk pres fra dem, der vil brænde skoven for at få en kortsigtet gevinst, men vi opfordrer hende stærkt til at beskytte skovressourcerne, siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF.
- Amazonas er vigtig for Brasiliens fremtid og for hele verden, tilføjer Gitte Seeberg.
Den brasilianske forskningsorganisation Ipea har beregnet, at den nye lovgivning kan føre til tab af op til 76,5 millioner hektar skov - svarende til mere end 17 gange Danmarks areal.
Det ville medføre udledning af 28 milliarder ton CO2 ud i atmosfæren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde