Kampe i DRCongo koster 130 menneskeliv
Mindst 130 mennesker har mistet livet i Den Demokratiske Republik Congo, herunder 10 soldater, i kampe mellem hæren og rebeller i den østlige del af det afrikanske land.
Det er det dødeligste sammenstød i måneder, oplyser landets regering.
Kampene brød ud søndag uden for byen Goma mellem den congolesiske hær og de såkaldte M23-rebeller, en væbnet gruppe bestående af tidligere soldater, der forlod hæren i april 2012.
- Vores styrker har påført meget store tab til M23-kæmpere, 120 er blevet dræbt, og 12 er taget til fange, siger en regeringstalsmand, Lambert Mende.
Mende tilføjer, at 10 soldater også har mistet livet i kampene i et område, der er rigt på mineraler inklusive blandt andet guld.
Talsmanden siger, at M23 rebellerne, som kortvarigt besatte Goma sidste år, inden de måtte trække sig efter internationalt pres, angreb hærens positioner med støtte fra tropper fra Rwanda.
Både Rwanda og Uganda har været beskyldt for at støtte M23, og USA's præsident, Barack Obama, sagde tidligere på måneden, at DRCongos nabolande burde droppe deres støtte til væbnede grupper.
Begge lande har imidlertid afvist beskyldningerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker