Kampe i Tyrkiet koster 16 mennesker livet

Fire medlemmer af Tyrkiets sikkerhedsstyrker og 12 kurdiske oprørere er blevet dræbt under kampe i det sydøstlige Tyrkiet, siger embedsmænd.

Kampene brød ud nær byen Pervari i Tyrkiets Siirt-provins, siger sikkerhedskilder.

Volden er taget til i styrke i de seneste måneder, hvor over 50 tyrkiske soldater er blevet dræbt i takt med, at det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK) har optrappet angrebene på tyrkiske militærinstallationer i den fortrinsvis kurdiske sydøstlige del af landet.

PKK greb til våben i 1984 og har siden kæmpet for en uafhængig kurdisk stat i det sydøstlige Tyrkiet. Over 40.000 mennesker, fortrinsvis kurdere, er blevet dræbt under kampene.

/ritzau/Reuters

Volden i den sydøstlige del af Tyrkiet er taget til i styrke. Senest er 4 tyrkiske soldater og 12 kurdiske oprørere blevet dræbt i Siirt-provinsen.

Offentliggjort Sidst opdateret